Støjisolerende vinduer

Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af nye støjisolerende vinduer. Udvikling, test og demonstration af vinduer med høj lydisolation i åben tilstand, herunder ventilationsvinduer, 'Russervinduer' eller tilsvarende konstruktioner, således at disse vinduer når et teknologisk udviklingsniveau, hvor de efterfølgende er egnet til fremstilling i industriel skala.

Baggrund
Ved at bidrage til udvikling af industriel fremstilling af støjisolerende vinduer kan udbuddet af forskellige typer vinduesløsninger øges, og dermed kan fremstillingsprisen sænkes. Begge dele giver på sigt bedre muligheder for afsætning – og dermed dæmpning af støjen – samt for mulighed for eksport.

Rapporten Lydmæssig optimering af ”Russervinduer” ,Miljøprojekt nr. 1417, 2012,
omhandler laboratorieforsøg med forskellige udformninger af russervinduet.

Miljøstyrelsens referencelaboratoriums orientering nr. 46 omhandler de vejledende grænseværdier for det indendørs støjniveau med åbne vinduer.

Tilbage til opslag – Luftforurening og støj
Tilbage til hovedopslag - Program for grøn teknologi 2013