Reduktion af støj fra trafikken i byer.

Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af nye teknologiske løsninger til reduktion af støj fra trafikken i byer med fokus på støjsvage løsninger i bymiljøer.
Det kan fx være støjskærme, støjreducerende asfalt, vindues- og facadeløsninger, mindre støjende motorer og dæk,  eller etablering af stilleområder. Det er en forudsætning for at støtte projekter, at der er tale om helhedsløsninger, der er integreret med andre udfordringer i byerne. Det kan være støjskærme, som ikke kun fungerer som støjskærme, nye facadeløsninger til boliger i støjbelastede områder, eller udvikling af støjreducerende asfalt, der samtidigt minimerer bidraget til luftforurening fra slitage mellem dæk og asfalten.

Baggrund
Der er behov for at fortsætte udvikling af støjsvage teknologier og løsninger til reduktion af støj fra trafik samt, at udbrede kendskabet af de teknologiske muligheder med henblik på at øge efterspørgslen. Der er en del enkeltstående løsninger på markedet, og der er derfor fokus på helhedsløsninger, der er integreret med andre udfordringer i byerne. Eksempler her på kan være støjskærme, som ikke kun fungerer som støjskærme, nye facadeløsninger til boliger i støjbelastede områder, eller udvikling af støjreducerende asfalt, der samtidigt minimerer bidraget til luftforurening fra slitage mellem dæk og asfalten.

Trafikstøj er, sammen med luftforurening, en af de væsentligste kendte forureningskilder til sygdom og tabte leveår i den industrialiserede del af verden. Bekæmpelse af støj er derfor et vigtigt element i fremtidens grønne og sunde byer, og der forventes globalt at være stigende efterspørgsel efter grønne løsninger i byerne.
Tilbage til opslag – Luftforurening og støj
Tilbage til hovedopslag - Program for grøn teknologi 2013