Reduceret biocidanvendelse

Der kan søges tilskud til projekter om udvikling test og/eller demonstration af nye teknologier eller andre løsninger, der kan begrænse behovet for at anvende biocider.

Supplerende bemærkninger

Som samfund kan vi ikke helt undvære biocider, der kan være nødvendige for at bekæmpe f.eks. bakterier eller rotter. I Danmark ønsker vi at reducere biociders påvirkning på miljø og sundhed bl.a. gennem udvikling af miljøteknologiske løsninger.

Der kan være tale om både kemiske og fysiske løsninger – f.eks. alternativer til traditionel biocidholdig bundmaling eller desinfektionsmidler, alternative måder at bekæmpe rotter eller væggelus på, eller algefjerner til tage og terrasser med færre kemikalier eller helt uden kemikalier.

Hvis danske virksomheder kan pege på alternative bekæmpelsesmetoder, der er effektive og brugbare i praksis, kan disse erstatte de mere farlige biocidprodukter.

Ved vurdering af ansøgninger lægges der vægt på teknologier eller løsninger, der medfører reduceret anvendelse af biocidprodukter med aktivstoffer, der i biocidforordningen er udpeget som kandidater til substitution.

Her kan du generelt læse mere om Miljøstyrelsens arbejde inden for bekæmpelsesmiddelområdet

Kontaktperson: 
Charlotta Wallensten, tlf. 7254 4286, e-mail:

Tilbage til tema: Færre problematiske kemikalier

Tilbage til hovedopslag MUDP forår 2015