Til brug for vores arbejde med sitet sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Udviklings-, test og demonstrationsprojekter - 2017

Bestyrelsen uddeler i 2017 tilskud til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter.

Der vil blive prioriteret projekter med et tilskudsbeløb i størrelsesordenen 0,5-5 mio. kr., og der kan søges om tilskud inden for alle emner under MUDP.

Der kunne søges om tilskud til projekter i både Danmark og udlandet. Supplerende information om projekter i udlandet

Projekter kan søges af private og offentlige virksomheder, private personer, selvejende institutioner, offentlige og private forskningsinstitutioner, brancheorganisationer og lignende organisationer, foreninger samt grupper eller sammenslutninger af ovennævnte aktører.

Bestyrelsen vil i 2017 prioritere projekter indenfor samme områder, som gælder for fyrtårnsprojekter, dvs. projekter rettet mod:

  • Cirkulær økonomi, herunder særligt fokus på
    • høj ressourceudnyttelse i hele eller dele af værdikæden, herunder bedre anvendelse af recirkulerede materialer i produktionsvirksomheder
    • mere omkostningseffektive løsninger til sortering og transport af affald til recirkulering
    • udvikling af nye materialer, samt udvikling af materialer uden indhold af problematiske kemikalier, der eksempelvis vanskeliggør genanvendelse
    • udvikling af løsninger, der sikrer, at byggematerialer og bygningskomponenter lettere kan vedligeholdes og recirkuleres
    • udvikling af teknologier og processer, der kan bidrage til at mindske madspild
  • Luft, herunder særligt fokus på udvikling af teknologiske løsninger, der
    • understøtter overholdelse af skærpede krav til reduktion af luftforurening fra skibsfarten, herunder både teknologier, der omkostningseffektivt reducerer udledninger samt teknologier, der kan bidrage til effektiv håndhævelse, så lovlydige rederier ikke stilles ringere
    • reducerer luftforureningen fra den tunge vejtransport, som udgør et stigende problem globalt
    • reducerer og dokumenterer emissioner til luften specielt rettet mod de områder, der prioriteres i EU’s miljøregulering af fx industrivirksomheder, kraftværker, affaldshåndtering
  • Vand og klimatilpasning, herunder særligt fokus på
    • udvikling af vandselskaber fra storforbrugere af energi til netto-producenter af energi, der udnytter og optimerer ressourcer i spildevand
    • vandbesparelser, -forbrug og -effektivitet i industri og forsyning, herunder genbrug af vand i boliger, landsbyer og industrier
    • effektiv styring af drikkevand med henblik på styrket forsyningssikkerhed, drikkevandskvalitet og reduceret energiforbrug
    • udvikling af fremtidens vandforsyningsanlæg
    • udvikling af intelligente spildevandshåndteringssystemer
    • udvikling af bedre decentral spildevandsrensning og mere avanceret spildevandsrensning
    • løsninger til reduktion af spildevandsoverløb
    • styrings- og varslingssystemer til klimatilpasning samt intelligente løsninger til afvanding af marker

 

Projekter om cirkulær økonomi kan, udover udvikling af nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser, også omfatte aktiviteter knyttet til udvikling af nye forretningsmodeller, der vil kunne understøtte projektet.

Projekter indenfor ovenstående områder kan også bidrage positivt til reduktionen af udledning af drivhusgasser.


Indsendelse af ansøgninger

Ansøgere skal indsende et udfyldt og underskrevet ansøgningsskema samt budgetskema.

Ansøgninger skulle være Miljøstyrelsen i hænde senest den 17. maj 2017, kl. 12.00. (Der er lukket for ansøgninger). Ansøgninger modtaget på dagen efter kl. 12.00 vil ikke komme i betragtning.

Ansøgninger kan sendes med:

- e-mail. Mailen sendes til Miljøstyrelsen på: . Mailen skal mærkes i titelfeltet med: ”MUDP 2017 – (anfør projekttitel)”. Ansøgningsskemaet, der skal underskrives, og budgetskemaet skal vedhæftes e-mailen i PDF-format.

- brevpost. Brevet sendes til Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K. Kuverten skal mærkes på forsiden med "MUDP 2017”. Ansøgningsskemaet skal underskrives og budgetskema skal vedlægges. Ansøgningsmaterialet skal indsendes i 1 eksemplar – uden ringbind eller anden form for indbinding.


Læs mere om projekttyper, tilskudsprocenter, vurderingskriterier m.m.

 

Tilbage til hovedside MUDP opslag 2017

Ansøgningsmateriale 2017 - udvikling, test og demonstration

Ansøgningsskema 

Budgetskema (bilag 1)

Underskriftsblad

Der er vejledning i udfyldelse af materialet undervejs i skemaet og bagerst i ansøgningsskemaet. I vejledningen bagerst er der også information om indsendelse af ansøgningen.