Til brug for vores arbejde med sitet sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Langt mindre klor i svømmehallen

Ny vandrensningsteknologi kan reducere svømmehallernes klorforbrug med 80 % og kan gøre det mere behageligt, sundt og miljøvenligt at bade. Samarbejde i Vandpartnerskabet ledte til den nye teknologi.

Principtegning_tromlefilter

Filteranlaeg_roer

Pige_springer_i_vandet


”Vi har forsket i filterteknologi de sidste ti år” siger Ole Grønborg, partner i ingeniørfirmaet Skjølstrup & Grønborg. "Derfor ved vi, at der findes filtre som er både 100 og 1000 gange bedre end dem, man bruger i svømmehallerne i dag. Den viden har vi brugt”. Sammen med andre virksomheder og eksperter har Skjølstrup & Grønborg udviklet en helt ny vandrensningsteknologi, som foreløbig er taget i brug to steder.

Elitesvømmere uden sportsastma
Svømmehallernes vand og luft indeholder en række klorforbindelser, som kan give os røde øjne, ubehag og i nogle tilfælde akutte astmaanfald. Hård træning i klorbassiner er sandsynligvis årsagen til, at to ud af tre danske elitesvømmere udvikler sportsastma. Men sådan er det ikke alle steder.
Nede på Sydfyn ligger Bernstorffsminde Efterskole. Efterskolen henvender sig bl.a. til unge elitesvømmere og den har i 2008 indviet en svømmehal med en revolutionerende ny vandrensningsteknologi. Viceforstander Rene Nielsen, der også er professionel svømmetræner, fortæller; ”Af de 20 elitesvømmere, som går på skolen i øjeblikket, havde de seks sportsastma, da de kom. Ingen af dem har brugt deres astmamedicin siden. Det behøver de ikke, når de træner i vores svømmehal”. Rene Nielsen er overbevist om, at dét skyldes at svømmehallen kun bruger omkring 20% af den klor, som andre moderne svømmehaller bruger.
Udenlandske undersøgelser peger da også på en sammenhæng mellem klorholdigt svømmevand og forekomsten af astma. Den klorreducerende rensningsmetode er udviklet i et samarbejde mellem danske virksomheder, myndigheder og forskningsinstitutioner med ingeniørfirmaet Skjølstrup & Grønborg i den centrale rolle. Udover Bernstoffsminde er centrale dele af teknologien i brug i de store AquaDome-bassiner på feriestedet Lalandia.

Klor omdannes til kloroform, når det går i forbindelse med hudceller
Den nye teknologi bygger på en grundig undersøgelse af svømmehallers eksisterende rensningsmetoder. Ole Grønborg fortæller; ”Når vi bader, efterlader vi os hudceller og andre urenheder i bassinet. Urenhederne svæver rundt i vandet og opfanges af filtre eller er opløste og omsættes af kloren. Problemet er, at når klor går i forbindelse med opløst organisk materiale (fra hudceller m.m.) og uorganisk materiale (urin og sved), så udvikles der skadelige kemiske stoffer, bl.a. kloroform og kloramin. Det sker både i vandet og når urenhederne ophobes i filtrene”.

Langt bedre vandrensning reducerer behovet for klor
Skjølstrup & Grønborgs løsning sigter på fjerne de organiske urenheder så hurtigt og effektivt, at klorbehovet reduceres og de skadelige stoffer stort set ikke når at opstå.
Det første samarbejdspartnerne gjorde, var at lave en række tredimensionelle computermodeller af vandstrømmene i bassinet. Den identificerede de ”døde punkter”, hvor organisk materiale kan samle sig – og dannede grundlag for en optimering af bassindesignet. En forsker fra Aalborg Universitet, der er ekspert i vands hydrauliske bevægelse, stod for simulationen. De nye designværktøjer reducerer samtidig energiforbruget i anlægget.
Skjølstrup & Grønborg er eksperter i filterteknologi og har anvendt et såkaldt tromlefilter. Det opsamler hudceller, hår m.m. og bliver automatisk skyllet efter behov, op til flere hundrede gange i døgnet. Det betyder at omkring 85 % af urenhederne er ude af vand og filtre inden for en time. Det er en revolution i forhold til de traditionelle filtre, der typisk renses en gang om ugen, og det betyder, at  klorforbruget kan reduceres med 50-90%. Derudover har ingeniørfirmaet tilkoblet membranfiltre, der kan opfange urenheder ned til 1000 gange mindre end de eksisterende filtre. Det giver et langt renere vand.
Udover renere vand, mindre klorforbrug og mindre dannelse af skadelige stoffer betyder de nye filtre, at vandforbruget ved rensning reduceres meget betydelig og at filterskylningen, som normalt er en tidkrævende manuel opgave, nu foregår automatisk.
Endelig er der de uorganiske urenheder som urin og sved, som ikke kan opfanges med filtre. Urenhederne danner kloraminer, der ligesom kloroform er skadeligt og gør opholdet i svømmehallen mindre behageligt. Det er en del af den nye rensningsteknologi at fjerne kloraminer ved hjælp af ultraviolet lys.

Færre klorgasser i luften
Bedre vandrensning betyder også færre klorgasser i luften. De skadelige kemiske stoffer, som kan opstå, når klor går i forbindelse med urenheder, kan nemlig omdannes til gas, som fordamper fra vandet op i svømmehallens luft.
Indeklimaet kan forbedres endnu mere ved at ændre på luftens bevægelser i svømmehallen. Mange svømmehaller er i dag indrettet sådan, at ventilationssystemet holder den gasholdige luft nede over vandoverfladen, hvor badegæsterne opholder sig. Det er ikke hensigtsmæssigt. Miljøministeriet har bevilliget midler til en undersøgelse af luftstrømme i svømmehaller, som aktuelt gennemføres i laboratorier på Aalborg Universitet og på Lalandia. Indsatsen koordineres gennem Vandpartnerskabet.

Investering tjent hjem på tre – fire år
I Lalandia regner man med at de ekstra omkostninger til det nye anlæg – ca. 3 mio. kr. – i kraft af besparelser er tjent ind på fire år. Når det drejer sig om den typiske svømmehal forventer Ole Grønborg at investeringsudgifterne vil være ca. 25 % mere end til et traditionelt anlæg. Til gengæld vil merudgiften være betalt på ca. 3 år grundet besparelser på klor, syre, personaletimer, strøm og vand. I nogen tilfælde kan det nye anlæg installeres til den samme pris som et sædvanligt system.

Vandpartnerskabet viser vejen
Aktørerne bag den nye vandrensningsteknologi samarbejder i Vandpartnerskabet. Vandpartnerskabet er en innovationsplatform for danske virksomheder, videninstitutioner, organisationer og offentlige myndigheder med spidskompetence inden for vandforsyning. Vandpartnerskabet giver deltagerne mulighed for at mødes, udveksle ideer, indgå partnerskaber, definere projekter og få økonomisk støtte til at undersøge dem nærmere.
En af temagrupperne under Vandpartnerskabet fokuserer på Rekreativt vand, så som svømmehaller og badelande. Gruppen havde visioner om teknologier, som kunne forbedre vandkvaliteten radikalt, og har fået støtte til at gennemføre forundersøgelser og teknologiafprøvninger.
Om Vandpartnerskabets betydning siger Ole Grønborg: ”Udover støtten til undersøgelser og afprøvninger har Vandpartnerskabet fungeret som en politisk platform og tænketank for at gøre noget ved klor i svømmehaller. Det har gjort det muligt at komme igennem med projekter. Vi var ikke nået hertil ved egen kraft”.

Med vandrensningsanlæggene i Bernstorffsminde og Lalandia har de danske miljøvirksomheder fået ny viden og et lovende demonstrationsprojekt.
”Et lille ingeniørfirma som vores har slet ikke kapacitet til at udnytte de muligheder, der ligger i den nye teknologi.” siger Ole Grønborg. ”Det kan vi kun gøre i fællesskab med andre. I Vandpartnerskabet undersøger vi i øjeblikket hvordan vi sammen med andre virksomheder kan etablere en kommerciel organisation, der kan realisere det meget store eksportpotentiale”.

Fakta om Vandpartnerskabet
Vandpartnerskabet er en erhvervsdrevet innovationsplatform, som samler virksomheder, vidensinstitutioner, organisationer og offentlige myndigheder med spidskompetence inden for vandforsyning og vandrensning – herunder håndtering af store mænger af regn, genbrug m.m. 
De overordnede formål for Vandpartnerskabet er:
• At identificere og udvikle nye forretningsmuligheder inden for beskyttelse, rensning, genbrug og styring af vand i Danmark som internationalt
• At bidrage til etablering af udviklings- og forretningspartnerskaber mellem danske aktører på vandområdet
• At opnå miljømæssige fordele ved de udviklede konceptløsninger
Vandpartnerskabets har organiseret arbejdet i fem tematiske fokusområder: Rekreativt vand, Akvakultur, Vand i byer, Ekstrem regn og MBR teknologi.
Vandpartnerskabet blev etableret i 2007 på initiativ af miljøministeren og har haft omkring 25 deltagere. Samarbejdet forventes afrundet i løbet af 2010.

Links
Skjølstrup & Grønborg: www.ultraaqua.com/
Bernstoffsminde Efterskole: www.berns.dk
Vandpartnerskabet
Andre partnerskaber om miljøeffektiv teknologi
By- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen): Temaside om vandmiljø

 

Danske succeshistorier - nyttige links


Miljøministeriet har samlet ti af de gode, danske historier om virksomheder, der har skabt vækst med miljøvenlige teknologier.

Læs alle historierne (på engelsk).

LCA centerets hjemmeside kan du finde eksempler på nogle af de virksomheder, der arbejder med livscyklustankegangen og/eller LCA på forskellig vis.

Teknologiportalen , der drives af GTS-institutterne, kan du finde eksempler på løsninger til virksomheder indenfor miljø- og energivirksomhed.