Til brug for vores arbejde med sitet sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

29 nye projekter inden for miljøteknologi

Publiceret 02-10-2017

En lang række nye spændende projekter er blevet udvalgt til at få tilskud fra Miljøstyrelsens MUDP-program. Blandt andet er der penge til bæredygtigt byggeri, afkalkning af vand og genbrug af elektronik.

Nu er der sat navne på nogle af de projekter, som i 2017 modtager tilskud fra MUDP. I år er der givet penge til 29 meget forskellige projekter inden for miljøteknologi. I alt er der ca. 100 millioner i MUDP-puljen i 2017. I denne runde er der taget stilling til ansøgninger om tilskud til små og mellemstore projekter, som har fået tilsammen ca. 70 millioner kroner. Tilskud til særligt de store fyrtårnsprojekter, som typisk er demonstrationsprogrammer i fuld størrelser, bliver først givet i november.

- Igen i år har vi konstateret, at det vrimler med gode idéer inden for miljøteknologi. Der har således været flere spændende innovative projekter, end vi haft midler til at støtte, siger Jørn Rasmussen, Næstformand i MUDP bestyrelsen.

Læs pressemeddelelse her

Se liste over projekterne her