Substitution/begrænsning af problematiske stoffer i kosmetiske produkter

Der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration af løsninger der kan substituere miljø- og sundhedsskadelige stoffer i kosmetik.

Der kan søges tilskud til udvikling af kosmetikemballager, der kan nedsætte behovet for konserveringsmidler

Kosmetiske produkter udgør en produktgruppe, der giver brugeren en meget direkte og regelmæssig eksponering. Typisk ved kontakt med huden, men også gennem mundens slimhinder. Selvom alle kosmetiske produkter, der markedsføres i EU, ifølge kosmetikdirektivet skal være sikre at anvende, kan produkterne indeholde stoffer, der hos nogle fremkalder uønskede virkninger som eksempelvis allergi. De senere år er der desuden rejst mistanke om andre uønskede virkninger, som fx hormonforstyrrende effekter. Ud fra en overordnet betragtning om, at det er til forbrugerens gavn at begrænse udsættelsen for kemikalier så meget som muligt, er det interessant at forsøge at reducere behovet for potentielt skadelige stoffer i kosmetik samt substituere de potentielt skadelige stoffer til andre stoffer, der er mindre skadelige.

Substitution/begrænsning af konserveringsmidler
En gruppe af kosmetiske ingredienser, der er fokus på, er konserveringsmidler. Mange af de eksisterende, godkendte konserveringsmidler kan virke allergifremkaldende og nogle har vist et hormonforstyrrende potentiale. Konserveringsmidlerne anvendes for at sikre en vis holdbarhed af produkterne, og for at undgå, at produkterne udgør en infektionsrisiko for brugeren.
Brug af principperne i den såkaldte Hurdle Technology, som beskrevet i artiklen ”Self-preserving cosmetics” (International Journal of Cosmetic Science, 2009, 31, 163-175) kan lede til et reduceret behov for at anvende konserveringsmidler ved at gøre brug af flere forskellige strategier. Produktets emballering af afgørende betydning for behovet for konserveringsmidler. Eksempelvis kan emballagen udformes med doseringspumpe, der forhindrer tilbagegang af luft til beholderen og derved sikrer, at produktet ikke kontamineres af brugerens fingre. Også selve produktionen og formuleringen af produkterne giver muligheder for at begrænse behovet for konserveringsmidler, fx ved at justere vandaktivitet, pH værdi og anvende multifunktionelle ingredienser, som har en vis antibakteriel virkning eller som understøtter virkningen af konserveringsmidler, der dermed kan anvendes i mindre mængder. Eksempelvis har ethylhexylglycerin vist at kunne reducere overfladespændingen på mikroorganismers cellemembran og derved øge kontaktfladen til konserveringsmidlet, som så kan anvendes i reduceret koncentration. Flere eksempler kan findes i ovennævnte artikel.

I nærværende tilskudsrunde er der især fokus på udviklingen af emballageformer, der begrænser behovet for at bruge konserveringsmidler, men andre teknologier, der kan opfylde samme formål vil også være interessant at støtte udviklingen af.

Substitution/begrænsning af andre problematiske stoffer
Af andre problematiske stoffer i kosmetik, som kunne være relevant at substituere/begrænse er potente allergener i eksempelvis hårfarveprodukter og parfume. Ifølge kosmetikindustrien, er det umuligt at fremstille permanente hårfarver uden brug af ekstremt allergifremkaldende hårfarvestoffer. Hårfarveallergi kan være særdeles alvorlig og kræve hospitalsbehandling. Alternativer til de meget potente allergener i hårfarver er derfor interessant at udvikle alternativer til.

Parfume allergi er som regel ikke lige så alvorlig som hårfarve allergi. Men parfumeallergi har alligevel store konsekvenser for de, som det rammer, idet parfumestoffer er ekstremt udbredte i en række forbrugerprodukter, der ikke kun omfatter kosmetik, men også vaske- og rengøringsmidler mm. Metoder til substitution af andre allergener eller problematiske stoffer med andre uønskede virkninger i kosmetik eller rengøringsmidler vil derfor også være i fokus i denne tilskudsrunde