Ofte stillede spørgsmål

Bemærk, at du kan finde råd og vejledning til at udfylde ansøgningsskemaet korrekt i Vejledning til skema, der ligger under ansøgningsmaterialer for de enkelte projekttyper. 

 

Bestyrelsen har ikke fastsat nogen grænse for, hvor meget der kan søges om i tilskud til et projekt i 2021, og ønsker fortsat at støtte både små og store projekter under MUDP.

I 2020 varierede tilskudsbeløbene til Udviklings-, Test- og Demonstrationsprojekter mellem 0,5 – 6 mio. kr. I 2015-2020 varierede beløbene til Fyrtårnsprojekter mellem 7-22 mio. kr.

Her kan du læse mere om tilskudsprocenter.

Ja, det er tilladt at modtage tilskud fra andre offentlige programmer fx lokale, regionale, nationale eller EU-ordninger til et projekt, der samtidig får tilskud fra MUDP på den betingelse, at det samlede offentlige tilskud til dækning af de samme støtteberettigede omkostninger, ikke overstiger den maximale tilskudsprocent, som er gældende efter statsstøtteregler.

Det betyder, at hvis man får tilskud fra flere offentlige programmer til de samme omkostninger, så vil hvert program yde et lavere tilskud, end programmet teoretisk vil kunne yde, hvis programmet alene gav tilskud.

Hvis man får tilskud fra flere offentlige tildskudsprogrammer til de samme omkostninger, så kaldes det kumulering af statsstøtte. Det er mest aktuelt at kumulere støtte, hvis et program, som man søger tilskud fra, ikke yder den maximale tilskudsprocent, der kan gives efter statsstøtteregler.

En enkelt undtagelse: Vær opmærksom på, at MUDP ikke giver tilskud til projekter, der får støtte fra andre programmer efter det, der kaldes ”de minimis regler”. I dette tilfælde kan der ikke kumuleres tilskud med MUDP.

Det er kun små- og mellemstore virksomheder, der kan søge tilskud til et forprojekt. Den maksimale tilskudsprocent er 70% og der kan maksimalt opnås 500.000 kr. jeg tilskud. Et forprojekt hører under projektkategorien ”Teknisk gennemførlighedsundersøgelse” og dækker over indledende analysator, der kan afklare de tekniske forhold i et projekt, som optager til selvudviklingsprojektet. Støtten tildeles på grundlag af EU's de minimis-regler.

Støtten til ETV og forprojekter tildeles på grundlag af EU's de minimis-regler. I forbindelse med ansøgningen skal ansøger oplyse, hvor meget de minimis-støtte virksomheden har modtaget i det indeværende og foregående regnskabsår, og hvorfra støtten er kommet. Reglen betyder, at virksomheden højst kan modtage 200.000 EUR, svarende til ca. 1.500.000 kr. i de minimis-støtte over tre regnskabsår, inklusiv de minimis-støtte modtaget fra andre programmer. Hvis tilskuddet fra MUDP-programmet gør, at virksomheden overskrider denne grænse, kan virksomheden ikke få tilskud fra MUDP.

Tilskud fra MUDP udbetales som udgangspunkt først, når projektet er afsluttet og afrapporteret, men der er i ansøgningen mulighed for at søge om rateudbetalinger, så tilskuddet i stedet udbetales i rater bagud. MUDP betaler ikke tilskud forud.

Hovedparten af ansøgningen må skrives på engelsk, herunder projektbeskrivelse, aktivitets- og tidsplan samt bilag. Hovedoplysninger og budget skal skrives på dansk. Ansøgninger på engelsk skal også indeholde et dansk resume med vægt på formål, afgrænsning og hovedresultater. Det danske resumé skal indsættes efter hovedoplysningerne i ansøgningen.

Nej, ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb får afslag.

Hvis ansøgningen indsendes via e-mail, vil du automatisk modtage en kvitteringsmail inden for kort tid. Når du har modtaget denne, kan du regne med, at Miljøstyrelsen har modtaget din ansøgning.  

Du vil modtage en mail senest fem arbejdsdage efter ansøgningsfristen, hvor vi oplyser om, hvornår du kan forvente at få svar på din ansøgning. 

Nej, Miljøstyrelsen skal ikke inddrages i udformning af aftaler om IPR-rettigheder. Tilskudsmodtageren er ansvarlig for at indgå aftaler med samarbejdspartere og underleverandører, så der er klarhed om roller og bidrag til projektet samt omkring evt. rettigheder til projektresultater. Se bl.a. bekendtgørelse nr. 1092 af 09.09.2015 om MUDP, § 9 og §12.

Bekendtgørelsen finder du her. 

Projekterne skal som udgangspunkt have miljøteknologisk nyhedsværdi, men afhængig af den konkrete situation, kan der i en del tilfælde være tilstrækkelig nyhedsværdi i f.eks.:

a) videreudvikling af kendte løsninger

b) kobling af kendte teknologier på en ny måde/til nye formål

c) tilpasning af teknologi, der giver billigere løsninger på kort eller langt sigt end dem, der er i anvendelse.

Det er ikke et krav at have en samarbejdspartner, og man kan derfor godt få tilskud til et enkeltvirksomhedsprojekt. Ansøger skal dog være opmærksom på, at der ved vurderingen af projektet lægges vægt på, om ansøger har de nødvendige kompetencer til at gennemføre projektet. Derfor bør det altid overvejes, om det er en fordel at inddrage andre parter i projektet. Ofte vil det styrke projektet, hvis det gennemføres i et samarbejde mellem virksomheder, eller mellem virksomheder og vidensinstitutioner. Det bør også overvejes at inddrage aftagere af den udviklede teknologi.

Nej, personaleomkostninger skal fastlægges ud fra faktiske lønomkostninger baseret på medarbejdernes bruttoløn og en timenorm på 1642 timer pr. år. Dertil kan lægges et overhead (OH-tillæg), som skal dække over såkaldte generalomkostninger knyttet til projektet, som ikke fremgår selvstændigt i budgettet. Se også vejledningen til ansøgningsskemaet for mere information om opgørelse af timepriser og overhead.

Hvis det er uvist på ansøgningstidspunktet, hvilke medarbejdere der skal arbejde på projektet og / eller i hvor stort omfang de enkelte medarbejdere, skal bidrage til projektet, så kan der bruges budgettet og en gennemsnitlig tidsperiode beregnet på de faktiske lønomkostninger for flere medarbejdere. Hvis projektet modtager tilsagn skal de faktiske lønomkostninger for de enkelte medarbejdere, der anvendes ved regnskabsaflæggelse.

Hvis du er virksomhedsejer uden ansættelsesforhold i virksomheden og ikke udbetaler løn til dig selv, så læs FAQ om ”Omkostninger (timepriser) for virksomhedsejere uden ansættelsesforhold i virksomheden”.

MUDP har vurderet, at overholdelse af gruppefritagelsesforordningen, som MUDP er baseret på, bedst sikres ved, at alle ansøgere opgør deres personaleomkostninger ud fra de faktiske lønomkostninger. Ansøgere kan altså ikke som tidligere anvende en fast timepris inkl. overhead.

Der er fra 2018 lavet en model som kan benyttes af virksomhedsejere uden ansættelsesforhold i virksomheden, og som ikke udbetaler løn til sig selv, læs mere under FAQ om: Omkostninger (timepriser) for virksomhedsejere uden ansættelsesforhold i virksomheden 

Virksomhedsejer(e), der ikke har et ansættelsesforhold i virksomheden og ikke udbetaler løn til sig selv, kan ikke dokumentere de faktiske omkostninger til arbejdstimer. I stedet kan de anvende en timerate på max. på 350 kr. pr. arbejdstime, de udfører på et projekt, hvor de indgår som udvikler, tekniker eller støttepersonale. Oveni timeraten kan der lægges et overhead (OH) til dækning af generalomkostninger knyttet til projektet. 

Overhead (OH) kan dække over generalomkostninger direkte knyttet til projektet fx udgifter til husleje, kontormøbler, vand, varme, it-udstyr, telefon & internet o. lign.

Modtager projektansøgningen tilsagn, skal den overheadsats, der ganges med for at få den endelige timepris pr. medarbejder, godkendes med revisorerklæring ved projektets afslutning. Dette gælder dog ikke for statsinstitutioner, der er underlagt statsrevisionen. Se vejledningen bagerst i ansøgningsskemaet for mere information om opgørelse af timepriser og overhead.

Hvis virksomheden er ny, og derfor ikke har nået at aflægge regnskab, så skal der vedlægges anden dokumentation for, at firmaet er solvent og kan forventes fortsat at eksistere, når projektet afsluttes og afrapporteres.

Hvis årsregnskabet er under godkendelse, skal sidste års godkendte regnskab vedlægges. Det nye regnskab skal eftersendes, når det er endelig godkendt og underskrevet.

Kravet om revision af regnskab gælder for projekter, der modtager tilskud på mere end 100.000 kr. Revisorpåtegningen gælder for det samlede projektregnskab, også hvis der er flere partnere i projektet, inklusive den/de partner(e), der modtager et tilskud på under 100.000 kr.

Det er op til det enkelte projekt at afgøre, hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt, at en enkelt revisor reviderer det samlede regnskab inklusive regnskaberne fra de enkelte partnere, eller om de enkelte partnere anvender egne revisorer for delregnskaber og samarbejder med den overordnede ansvarlige revisor for det samlede regnskab. Med mindre den sidste løsning er væsentligt fordyrende for projektet.

Hvis der er udpeget centrale underleverandører i projektet, skal det beskrives i ansøgningen, hvad de forventes at levere til projektet.  

Omkostninger til underleverandører må som udgangspunkt ikke overstige 30 % af det samlede projektbudget.

Underleverandører indgår i budgettet for den ansøger, der anvender underleverandøren. Ved tværgående opgaver kan udgifter til underleverandører fordeles forholdsmæssigt ud på hver ansøger. 

MUDP’s budgetskema lægger op til et detaljeringsniveau, hvor budgettet er fordelt først på et antal arbejdspakker, dernæst på leverancer, aktiviteter og til sidst på hver medarbejder. Ved beløbsmæssigt store projekter (tilskud over 5 mio. kr.), hvor der indgår flere ansøgere med mange leverancer, kan dette give en unødigt høj kompleksitet, og budgettet kan være vanskeligt at overskue. I disse tilfælde er det acceptabelt, at budgettet kun fordeles ned på leveranceniveau og derefter på hver ansøger (virksomhed/organisation), mens det kan undlades at opdele budgettet på aktiviteter og medarbejdere.

Nej, det er ikke muligt at få tilskud til at søge patent.

Nej, det er ikke muligt at få tilskud til certificeringer.

Nej, offentlige myndigheder kan hverken være hovedansøger eller medansøger, og kan derfor ikke få tilskud under MUDP. Det skyldes, at offentlige myndigheder ikke falder ind under kredsen af mulige ansøgere i MUDP lovens § 8.

Ja, offentlige myndigheder kan bidrage økonomisk til et projekt, men det skal fremgå af budgettet som offentligt tilskud.

Det offentlige tilskud skal lægges sammen med tilskuddet fra MUDP (kumuleres), og vil således indgå i beregningen af, hvor meget projektet kan få i tilskud fra MUDP. Det er den samlede offentlige tilskudsprocent, der skal overholde de maximale statsstøtte tilskudsprocenter for MUDP.

En kommune, en region, en styrelse, et direktorat eller anden offentlig myndighed kan bidrage til et projekt i form af fx. at stille arealer, forurenet grund, bygninger, udstyr o. lign. til rådighed i projektets løbetid. Offentlige myndigheder kan også deltage med arbejdstimer. Den offentlige myndigheds bidrag skal i så fald værdisættes og fremgå af budgettet som offentligt tilskud. Beløbet kan ikke regnes med som en del af ansøgernes medfinansiering. 

Beløbet kan værdisættes/fastsættes til ”nul”, hvis projektet ikke forårsager væsentligt slid eller væsentlige ændringer fx. på udstyr, arealer og bygninger, eller hvis den offentlige myndigheds bidrag ikke udgør nogen værdi (fx. en forurenet grund).

Offentlige myndigheder kan indgå som underleverandør i et projekt, hvor de honoreres for deres bidrag.

Hvis et MUDP projekt ønsker at samarbejde med et andet projekt, der gennemføres af en offentlig myndighed, og projekterne i øvrigt er økonomisk uafhængige af hinanden, og samarbejdet ikke er en forudsætning for, at MUDP projektet kan gennemføres, skal MUDP projektet ikke værdisætte det bidrag, det får ud af samarbejdet med den offentlige myndighed.

 

Ifølge § 8 i MUDP loven kan offentlige virksomheder søge om tilskud under MUDP programmet. Offentlige myndigheder er ikke nævnt i § 8, og kan derfor ikke søge om tilskud. Det rejser spørgsmål om, hvordan der sondres mellem offentlige virksomheder og offentlige myndigheder. MUDP skelner mellem følgende to typer af organisationer:

Betegnelsen ”en offentlig virksomhed” bruges om en offentlig organisation, der udøver faktisk forvaltningsaktivitet såsom drift af spildevandsanlæg, affaldshåndtering, transport og lignende, og hvor organisationen er udskilt i en selvstændig virksomhed i en selvstændig juridisk enhed med selvstændig ledelse og regnskab. Det kan fx være et spildevandsselskab, affaldshåndteringsselskab eller regionalt trafikselskab. Offentlige virksomheder fx forsyningsselskaber defineres altid som en stor virksomhed.

Betegnelsen ”en offentlig myndighed” bruges om en offentlig organisation, der udsteder regler og træffer forvaltningsafgørelser. Det kan være f.eks. at nedlægge forbud, give påbud, give tilladelser, give dispensation og give afslag. En offentlig myndighed kan være et ministerium, en styrelse, et direktorat, en kommune, en region og lignende.

MUDP er et erhvervsrettet program, der støtter industriel forskning med henblik på udvikling af miljøteknologi. Ved industriel forskning forstås planlagt forskning eller kritiske undersøgelser med henblik på erhvervelse af ny viden og nye færdigheder med det formål at udvikle nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser. Det kan også være med henblik på en mærkbar forbedring af eksisterende produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser.

Offentlige forskningsinstitutioner og andre vidensorganisationer kan deltage i MUDP-projekter. De betragtes i MUDP-sammenhæng som virksomheder med dertilhørende støttesats, og de indgår med kommercielle aktiviteter. Offentlige forsknings- og vidensinstitutioner skal have en klar regnskabsmæssig adskillelse af deres hhv. økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter for at sikre, at der ikke sker krydssubsidiering.

Forskningsinstitutioner betragtes i MUDP-projekter som virksomheder og kan opnå tilskud på samme vilkår som private virksomheder. Det vil sige, at forskningsinstitutioner skal beregne virksomhedsstørrelse og deraf maksimale tilskudssats på samme vis, som private virksomheder. Universiteter er typisk klassificeret som store virksomheder, og kan derfor eksempelvis maksimalt opnå 50 % i tilskud til fx udviklings- og teknisk gennemførlighedsaktiviteter.

I et fyrtårnsprojekt, hvor der demonstreres miljøteknologiske løsninger i fuldskala, vil der ofte indgå en række projektparter for at få den samlede løsning realiseret. Det rejser nogle spørgsmål om bl.a. rollefordeling, efterfølgende ejerskab af anlæg og mulig overdragelse af teknologi.

Bestyrelsen anbefaler, at der nøje overvejes, hvordan parterne organiserer sig omkring et fyrtårnsprojekt. Herunder hvem der indgår i ansøgerkredsen, og hvem der indgår som underleverandør.

MUDP har beskrevet to modeller for organisering af fyrtårnsprojekter, som ansøgere meget gerne lade sig inspirere af.

Ja, man kan godt søge tilskud til at gennemføre et fyrtårnsprojekt i udlandet, men man skal være opmærksom på, at der gælder de samme krav til projektet, også med hensyn til miljøeffekt. Det betyder, at der også for anlæg/løsninger i udlandet skal gælde, at miljøeffekten af anlægget/løsningen skal række udover vedtagne EU- og danske miljøstandarder (lovkrav).