Udvikling, test og demonstration i 2020

Bestyrelsen uddeler i 2020 tilskud til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter og verifikation af miljøteknologier (ETV).

Der kan søges om tilskud inden for alle emner under MUDP herunder vand og klimatilpasning, luftforurening, cirkulær økonomi og genanvendelse af ressourcer i affald, bedre kemi, biodiversitet foruden øvrige miljøudfordringer inden for fx jordforurening, bæredygtigt byggeri/bæredygtige byer og mindre støj.

Tilskud til projekter kan søges af private og offentlige virksomheder, selvejende institutioner, offentlige og private forskningsinstitutioner, brancheorganisationer og lignende organisationer, foreninger, private personer samt grupper eller sammenslutninger af ovennævnte aktører 

Der kan søges om tilskud til projekter i både Danmark og udlandet. Supplerende information om projekter i udlandet 

MUDP´s særlige fokusområder i 2020

  • Vand og klimatilpasning
  • Luftforurening
  • Cirkulær økonomi 
  • Bedre kemi
  • Biodiversitet

Læs mere om de særlige fokusområder her

Indsendelse af ansøgninger

Ansøgere skal indsende et udfyldt og underskrevet ansøgningsskema samt budgetskema. Det gælder alle projekttyper. Find ansøgningsmaterialet via links på denne side (boks i højre spalte).

Ansøgninger skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 30. april 2020, kl. 12.00.

Ansøgninger modtaget på dagen efter kl. 12.00 vil ikke komme i betragtning.

Ansøgninger kan sendes til

Mail

Ansøgningen skal mærkes i titelfeltet med: ”MUDP 2020– (anfør projekttitel)”. Ansøgningsskemaet, der skal underskrives, og budgetskemaet skal vedhæftes e-mailen i PDF-format.

 

Brevpost: Miljøstyrelsen Erhverv, Att. MUDP, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C.

Kuverten skal mærkes på forsiden med "MUDP 2020 fyrtårn.” Ansøgningsskemaet skal underskrives og budgetskema skal vedlægges. Ansøgningsmaterialet skal indsendes i 1 eksemplar – uden ringbind eller anden form for indbinding.

Læs mere om projekttyper, tilskudsprocenter, vurderingskriterier og ETV m.m. 

 

Ansøgningsfrist

Udviklings,- test- og demonstrationsprojekter

30. april 2020, kl. 12.00