MUDP-projekt skal udvikle effektiv PFAS-rensning

MUDP-støttet projekt skal udvikle en billig og klimavenlig metode til at rense drænvand fra affaldsdepoter for PFAS-stoffer.

Virksomheden Vandrensning.Com ApS, Aquarden Technologies ApS, Teknologisk Institut og en række andre samarbejdspartnere er i gang med at udvikle en forholdsvis billig og klimaeffektiv metode til at rense det vand, der siver gennem deponier for PFAS.

Godkendte deponeringsanlæg opsamler og behandler i dag drænvandet for at forhindre en forurening af jord, grundvand og nærliggende overfladevand, men de nuværende metoder til rensning for PFAS i spildevand er relativt omkostningstunge.

Metoden til rensning af spildevand fra deponier forventes at være testet og klar i løbet af et års tid, og udviklingen sker med støtte fra Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram – MUDP – under Miljøministeriet.

- PFAS findes på flere affaldsdeponier også uden for Danmarks grænser, men det bliver ikke målt systematisk, og vi kender derfor ikke omfanget. I det her projekt, vil vi gerne være på forkant, for vi har store udfordringer med de her forbindelser i miljøet, og de er rigtig svære at rense for, siger Rikke Markfoged, der er Senior Project Manager ved Teknologisk Institut.

PFAS-stoffer er blevet brugt i f.eks. regnjakker, maling, tæpper, stegepander og brandskum på grund af stoffernes brandhæmmende og fedtafvisende egenskaber. Stofferne er samtidig svære at nedbryde og kan ophobe sig i både mennesker og dyr. Stofferne er mistænkt for blandt andet at forringe immunforsvaret, øge risikoen for at abortere og øge risikoen for kræft.

Eksisterende teknologi er dyr og energikrævende

Vand kan godt renses for PFAS med den teknologi, man har i dag. Det sker ved at opkoncentrere PFAS-forbindelserne ved hjælp af granulater som for eksempel aktivt kul eller specifikke ion-bytter resiner. Det er relativt let med denne teknologi at fjerne PFAS fra ellers rent vand, som for eksempel drikkevand.

Men det er ikke så let i spildevand fra eksempelvis affaldsdeponier, der også er forurenet med bl.a. tungmetaller, kvælstof, olie og har et højt organisk indhold. Problemet er, at granulaterne også binder flere af de andre stoffer i spildevandet, så der skal bruges uforholdsmæssigt store mængder granulater – og de er dyre at anskaffe og meget energikrævende at bortskaffe.

- Hele idéen med projektet er at få teknologien ned i omkostninger og spare på CO₂ udledningen. Planen er at dele renseprocessen op i flere trin. Vi starter med at fjerne det, der er lettest og billigst med andre renseteknologier, inden vi til sidst leder vandet igennem det granulat som binder PFAS. På den måde bruger vi kun den mængde granulat, som er nødvendige for at fjerne PFAS-forbindelserne, forklarer Rikke Markfoged.

Granulaterne kan derefter brændes ved meget høj temperatur og tryk i et særligt anlæg, hvorved PFAS omdannes sig til uskadeligt CO₂, vand og en svag syre, der kan opsamles.

 Fakta om projektet:

• MUDP har støttet projektet med 5.836.435 kr. ud af et samlet budget på 10.027.028 kr.
• Projektperiode: Januar 2021 – januar 2023
• Deltagere: Vandrensning.Com ApS, Aquarden Technologies ApS, DTU Vand og Miljø, Teknologisk Institut, Argo I/S (Audebo Deponi), Perpetuum Miljø A/S (Norge), FORS A/S, Eden Aquatech AB (Sverige), Nomi4S I/S, Hjørring Vandselskab A/S, H2O Nordic.
• Kilder: https://dakofa.dk/vidensbank/deponering/perkolat-og-gas/
• Teknologisk Institut er i gang med de sidste laboratorieforsøg, og Vandrensning.Com har sat pilotanlæg op på to forskellige affaldsdeponier. Et anlæg fylder en container. Projektet forventer, at 66 færdige anlæg til cirka 10 mio. kr. pr. stk. vil kunne rense vandet fra 300 deponier rundt omkring i Norden. Vandrensning.Com og Aquarden Technologies arbejder allerede med at fjerne fluorstoffer fra miljøet. Virksomhederne er blandt andet i gang med at rense jord fra markerne ved Korsør.