Sensorer skal reducere brug af cement

Anvendelsen af cement kan bringes ned med 6-10% i betonbyggerier i Danmark og væsentligt mere i udlandet. Det kan ske ved at bruge nye trådløse sensorer og et værktøj, der kan beregne CO2-aftrykket fra cement. Firmaet Sensohive Technologies ApS står bag teknologien.

Beton er et billigt materiale, og der bygges en enorm mængde bygninger i beton. Men cementen, der binder betonen sammen, har et højt klimaaftryk. Derfor er det et problem, at beton tit bliver gjort stærkere end nødvendigt. For det betyder, at byggebranchen bruger for meget cement og så bliver CO₂-aftrykket endnu højere, end det i forvejen er. 

”Derfor gik vi i tænkeboks, for vi ved meget om hærdning i forbindelse med betonproduktion. Når en entreprenør bestiller beton hos en betonproducent, ønsker han typisk så kort en hærdetid som muligt for at speede byggeprocessen op. Men det betyder tit, at der bruges mere beton – og dermed cement - end det egentlig er nødvendigt for at opnå den styrke, som det konkrete byggeri kræver,” siger Thomas Juhl, der er projektleder hos Sensohive Technologies ApS.

Firmaet har udviklet trådløse sensorer, der løbende følger hærdningen af beton og sender data om temperatur videre til skyen. Disse data viser, at betonen opnår sin styrke hurtigere, end man traditionelt regner med. Man vil tit kunne opnå styrken til tiden selv med mindre  cement i betonen.

Skal hjælpe entreprenører

I projektet Consave samarbejder Sensohive Technologies med DTU, Teknologisk Institut og Dansk Beton. Målet er at udvikle nye værktøjer til at hjælpe entreprenørerne med at forstå konsekvensen af deres betonvalg i CO₂-regnskabet. Forventningen er, at man kan reducere anvendelsen af cement med 6-10% i betonbyggerier i Danmark, og en del mere i udlandet. Projektet er støttet af MUDP - Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram under Miljøministeriet.

En entreprenør ønsker oftest en hurtig styrkeudvikling til en mur, der skal bygges, for jo hurtigere betonen styrkes, jo hurtigere kan han bygge etager ovenpå. Han ønsker fx en betonstyrke på 25megapascal og det skal gå stærkt - gerne efter 3 døgn. Han vil ikke vente i flere uger på, at betonen bliver stærk nok, for det ville sætte byggeprocessen i stå.

”Men han bør spørge sig selv, om det virkelig ER nødvendigt altid at hærde på bare 3 døgn. Kunne han vente måske 6 døgn i stedet, ville cementindholdet og dermed CO²-udledningen falde betydeligt. Så en langsommere eller optimeret hærdetid er en af nøglerne til at reducere CO₂-aftrykket,” siger Thomas Juhl.

Synlige konsekvenser af betonvalg

I dag bestiller entreprenøren den beton, han ønsker, hos en betonproducent - gerne med en høj tidlig styrke. Det skyldes, at betonen er relativ billig, at projektplanen altid er presset på byggepladsen, og at CO₂-aftrykket er uvigtigt. Det nye værktøj skal hjælpe med at synliggøre konsekvenserne af hans valg ved at fungere som en CO₂-beregner. Her kan entreprenøren få tal på, at hvis han fx venter 6 dage, får han ét CO₂-aftryk, men skal det ske på bare 3 dage, får han et andet og højere.

”Lige nu er entreprenørerne ubevidst bevidste om det her. De ved, at der snart vil ske noget  her. Derfor er målet at lave et generisk værktøj, hvor man får visualiseret, hvad der sker, når man træffer sit valg,” siger Thomas Juhl.

Aktører vil gerne

Betonproducenterne DK Beton og KG Beton samt elementfabrikken Contiga Tinglev er med i projektet som testpartnere. De er enige i, at det er nødvendigt med flere værktøjer og løsninger til at hjælpe industrien, for den bæredygtige agenda er kommet for at blive. Et lavere CO₂-aftryk giver også økonomisk mening, for certificerede bygninger er nemmere at sælge. Stadig flere private bygherrer og pensionsselskaber ønsker, at der skal investeres bæredygtigt.

”Jeg vurderer, at en frivillig bæredygtighedsklasse kommer til at lægge bunden. Men mange vil lægge sig over det niveau. Det gælder bl.a. bygninger, som er certificerede med Svanemærket eller DGNB. Bygherrer har stigende fokus på bæredygtighed og branchen er forpligtet til at levere. Lige nu er der stor usikkerhed i byggebranchen om, hvordan man skal forholde sig til det,” siger Thomas Juhl.

Det handler overordnet om cirkulær økonomi. Der skal genbruges langt mere og tænkes CO₂-aftryk ind i alt, og det er ikke så nemt, for nogen skal betale. Men højere priser er med til at drive udviklingen, ifølge Thomas Juhl, og hvis det bliver for dyrt, finder folk nye metoder.