Tilbage til (miljø)rigtige vaskeklude på sygehusene
Publiceret 23-12-2021Hvert år bruger regionerne i Danmark 143 millioner vådservietter og skumklude til at vaske patienter med. Det resulterer i bjerge af vådt affald. Nu vil De Forenede Dampvaskerier erstatte engangskludene med vaskeklude af genbrugstekstiler.
Det er ikke første gang, DFD arbejder med genbrug eller genanvendelse af tekstiler. På fotoet ser du håndfrotté fra DFD upcy. Et eksempel på en flergangsløsning til håndaftørring lavet af kasserede håndklæder fra hotelbranchen.
Det er nemt for plejepersonalet at vaske patienter på sygehuse med en vådserviet eller en skumklud. Det er også hygiejnisk. Til gengæld belaster det miljøet og klimaet. Henrik Grüttner, der er ekstern lektor på SDU Life Cycle Engineering vurderer, at forbruget på hospitalerne belaster klimaet med cirka 14 tons CO2 om året.
Nu arbejder han og andre fra Syddansk Universitet, Teknologisk Institut og en række arbejdspladser i sundhedssektoren sammen med De Forenede Dampvaskerier om en ny løsning. Eller rettere sagt en gammel. Bomuldskluden, der kan vaskes og bruges igen og igen, skal tilbage til sygehusene. Denne gang syet af kasserede håndklæder og andre udgåede tekstiler fra eksempelvis hoteller og sygehuse.
Op mod 75% af klimabelastningen kan elimineres
”Det er ikke så nemt, som det lyder til,” siger divisionsdirektør i De Forenede Dampvaskerier, Axel Bonnevie.
”Løsningen skal være lige så hygiejnisk og nem at bruge som engangskludene, og så skal vi have en logistik, der kan indsamle og vaske kludene, så det også hænger økonomisk sammen. Desuden skal det være en markant miljømæssig gevinst, ellers giver det ikke mening at gøre det,” fortsætter han.
Miljøministeriets Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) har støttet udviklingen af løsningen med 1.397.615 kroner tilbage i 2019. Corona har forsinket projektet, fordi det i en periode har været umuligt at lave feltstudier og workshops på sygehusene. Nu håber Axel Bonnevie, at de kan være klar med et pilotprojekt i midten af 2022.
Først til den tid kan Axel Bonnevie sige noget om den konkrete gevinst for miljø og klima.
”Vi får lavet en livscyklusanalyse, men vi kan ikke beregne forskellen, før vi kender løsningen,” forklarer Axel Bonnevie.
Førnævnte Henrik Grüttner fra SDU vurderer dog, at op mod 75% af klimabelastningen kan elimineres.
Meget transport i engangsløsninger
Engangsklude bliver typisk fremstillet langt væk fra Danmark, så transporten er lang. En lastbil kører kludene det sidste stykke vej ud til det enkelte sygehus og kører tom tilbage. Så snart kludene er brugt, er det vådt og tungt affald, som skal bortskaffes med en anden lastbil.
”Det mest miljøvenlige køb er det, du ikke foretager, eller det, der ikke giver affald. Vores vaskeklude kan komme med frem og tilbage til vaskeriet, når vi alligevel henter vasketøj, og vi har en fuld lastbil begge veje. Det vil helt sikkert være mindre miljøbelastende samtidig med, at vi går fra et lineært til et cirkulært forbrug,” siger Axel Bonnevie.
Han gætter på, at en flergangsklud kan vaskes 200 gange, før den til sidst kan genanvendes til nye fibre i et andet loop.
Plejepersonalet må gå på kompromis
Udfordringen ligger ikke i den interne logistik mellem vaskeriet og sygehuset. Den ligger inde på sygehuset og handler blandt andet om, hvorvidt personalet kan undvære de præfugtede engangsklude. Derfor er det en del af projektet at studere brugssituationen meget nøje i tæt samarbejde med forskellige arbejdspladser.
”Vi ser i vores studier, at præfugtede klude giver et enormt spild fra brudte pakker med begrænset holdbarhed. Hvis vi skal præfugte bomuldskludene, skal vi tilføre noget desinfektion. Det mest hygiejniske er at befugte kludene på stedet, så jeg tror, at sundhedssektoren er nødt til at gå på kompromis på det punkt,” siger Axel Bonnevie og tilføjer, at brugerne generelt er meget positive over for idéen med flergangsklude.