Lagner og lægekitler skal i cirkulært loop

Publiceret 23-12-2021

I begyndelsen af 2022 er Hviid Hviid by JBS klar til at genanvende tekstiler fra sundhedssektoren til nyt personaletøj. Det kan reducere klimabelastningen fra sundhedsuniformer med op mod 30 pct.

Kasserede tekstiler

Læger og sygeplejersker skal fremover gå i bukser og bluser, som er vævet af fibrene fra det tøj, de gik i sidste år eller fra de lagner, som patienterne har slidt op.

Det er visionen for et projekt, som Hviid Hviid by JBS håber at realisere i Region Hovedstaden og Region Sjælland allerede i begyndelsen af 2022. Senere skal resten af regionerne og andre brancher med i loopet. Projektet har fået ca. ½ mio. kr. i tilskud fra MUDP – Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram under Miljøministeriet.

”De offentlige myndigheder er forpligtet til at gå forrest. De skal stå på mål for at stille krav til leverandørerne,” mener Ann-Sofie Hviid, der leder projektet. 

Hun forventer, at de genanvendte tekstiler belaster klimaet 30 procent mindre end nye målt på CO2 og 35 procent på energi. Dertil kommer en vandbesparelse på 95 procent.

Sundhedsvæsnets store klimabelastning
Sundhedsvæsnet er et godt sted at starte. Sektoren står for seks procent af Danmarks CO2-udledning, og en stor del stammer fra indkøb og forbrug.

Ifølge ’Kortlægning af tekstilflows i Danmark’, som Miljøstyrelsen udgav i 2018, så kasserer danske hospitaler hvert år 1.350 tons tekstiler, hvoraf de 900 tons bliver brændt. Det er typisk, fordi de er slidt op eller er blevet for beskidte. Lige så meget nyt købes ind. Hvert kg nyt tekstil belaster klimaet med omkring 15 kg CO2 foruden et stort forbrug af vand og kemikalier.

Det er det vanvid, som Ann-Sofie Hviid for nogle år siden besluttede at gøre op med.

”Det kom sig af, at jeg så en masse spild og forbrænding. Jeg var fuldtidsansat i en virksomhed, der leverer dyner og puder til den offentlige sundhedssektor, og jeg besluttede at gøre noget ved det,” siger hun.

Fra god idé til fuld skala
Ann-Sofíe Hviid etablerede Hviid Hviid ApS i 2017 og gik i gang med at snakke med vaskerier og hospitaler for at afdække udfordringerne. Så begyndte hun at finde samarbejdspartnere og teste løsninger.

I 2021 fik hun støtten fra MUDP-puljen, og pr 1. oktober 2021 har JBS Textile Group købt aktiemajoriteten i firmaet. Det er de muskler, der skulle til for at løfte et køreklart koncept fra pilotstadie til fuld skala.

”Jeg har udviklet en kvalitet, der fungerer for den offentlige sektor, og som vil være lige så langtidsholdbar, som det tøj, de har i dag. Og det kan vaskes og håndteres på samme måde. Det har jeg gjort ved siden af et fuldtidsarbejde, og det var ikke muligt at komme længere selv. Men nu kan jeg endelig bruge al min tid i Hviid Hviid by JBS. Det betyder, at vi kan levere op mod 200.000 stykker tøj det første år. Det svarer til cirka 50 tons,” siger Ann-Sofie Hviid.

Løsning uden kemi med mindst 90 procent genanvendelse
Den endelige løsning er, at vaskerierne, der typisk står for at kassere tekstilerne efter 50-100 ganges vask, sorterer de kasserede bomulds- og polyesterkvaliteter i bunker.

Herefter vil en tekstilmølle i Europa findele stoffet og karte det. Lynlåse og knapper klippes af og genanvendes i andre systemer med rene fraktioner. Fibrene spindes til garner, men først skal der tilsættes en lille smule nye fibre af fraskær fra JBS’ tøjproduktion for at sikre en ensartet og slidstærk kvalitet. Alt foregår mekanisk uden brug af kemi, medmindre kunden ønsker indfarvede produkter.

Hver gang fibre genanvendes, bliver de en smule kortere, og efter cirka 23 gange gennem loopet skal de kasseres. Resultatet er, at mindst 90 pct. af de nye garner består af genanvendte tekstiler. Til sidst er det JBS, der væver, strikker og syr de nye t-shirts og bukser.

En kvalitet, der dur i alle brancher
Men var det ikke bedre at sy de bedste tekstiler om, inden de kom gennem møllen?

”Genbrug er en god løsning, men umiddelbart bliver det for dyrt, fordi du skal have fat i det enkelte stykke tøj og tekstil. Vi er nødt til at tænke stordrift, hvis det skal være rentabelt,” siger Ann-Sofie Hviid.

Og driften kan kun blive større og med mulighed for nye arbejdspladser i JBS Textile Group i Herning, hvor det hele bliver administreret, solgt og udviklet fra, tænker Ann-Sofie Hviid.

”Vi er startet det hårde sted. Hvis vi kan lave en homogen kvalitet, der kan holde til at blive genanvendt i sundhedssektoren, så kan de også holde til andre brancher og privatsektoren,” siger hun.

Det eneste krav er, at kunden accepterer, at overfladen på tøjet kan have et lidt andet udseende og har en lidt mere brækket hvid farve end det, vi typisk ser sygeplejerskerne gå i. Komforten er præcis som i konventionelle tekstiler.

”Vi kan sagtens farve det eller tilføre optisk hvidt, men så er vi ude i noget med kemikalier, og det vil vi helst undgå,” siger Ann-Sofie Hviid.

FAKTA:

  • Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (MUDP) har støttet projektet med 491.820 kr. ud af 702.600 kr. i 2021.
  • Deltagere: Hviid Hviid i samarbejde med Rigshospitalet Glostrup, JBS Textile Group, Bispebjerg Centralvaskeri og Teknologisk Institut.

Kilder:

  • “International comparison of health care carbon footprints’ by Peter-Paul Pichler, Ingram S Jaccard, Ulli Weisz and Helga Weisz. Published på IOP Science 2019. https://iopscience.iop.org/article/10.1088/1748-9326/ab19e1
  • Kortlægning af tekstilflows i Danmark, Miljøstyrelsen 2018. https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/06/978-87-93710-32-0.pdf