Ny ansøgningsrunde under EUs miljøinnovationsprogram

Publiceret 31-05-2011

EU har åbnet for ny ansøgningsrunde til Miljøinnovationsprogrammet (CIP) med ansøgningsfrist den 8. september 2011.

EU har åbnet for ny ansøgningsrunde til Miljøinnovationsprogrammet (CIP) med ansøgningsfrist den 8. september 2011.

I år er der 5 prioriterede områder. Nyt område i forhold til sidste år er vand. I lighed med tidligere år støttes genanvendelse, bæredygtigt byggeri (produkt- og materialeorienteret), fødevare- og drikkevareindustri samt grønne virksomhedsløsninger og indkøb.
CIP Eco-Innovation er et markedsorienteret tilskudsprogram, der kan søges af enkeltvirksomheder og konsortier, som har forslag til løsninger med stor miljøeffekt og gode europæiske markedspotentialer, men hvor der er markedsbarrierer. Det er IKKE et forskningsprogram. Programmet har således ligheder med Fornyelsesfondens Grønne Løsninger.
Læs mere om CIP programmet og det nye call for 2011