Nyt partnerskab for spildevandsrensning i Chongqing i Kina

Publiceret 19-08-2011

Miljøstyrelsen har etableret et nyt partnerskab for spildevandsrensning i den kinesiske bykommune Chongqing. Partnerskabet er et samarbejde mellem COWI China, det Danske Konsulat i Chongqing og Miljøstyrelsen.

Partnerskabet har fokus på at finde løsninger der kan nedbringe forureningen af vandmiljøet i floderne ved Chongqing, som er stærkt belastede af den hastige industrialisering, der foregår i provinsen.

Partnerskabets aktiviteter omfatter bl.a. at identificere potentialet for vandbesparelser og anvendelse af renere teknologi, der kan leveres af dansk industri og erhvervsliv. COWI China varetager sekretariatsfunktionen for partnerskabet.

Miljøministeriet støtter partnerskabet med 490.000 kr. fra handlingsplanen for miljøteknologi, 2010-2011.

Læs mere om Chongquing partnerskabet om spildevandsrensning