Digitalisering i vandsektoren

Det vurderes, at der er et væsentligt effektiviseringspotentiale i en øget digitalisering af vandsektoren. Regeringen har gennem Vækstplanen for vand, bio og miljøløsninger tilkendegivet, at den vil fremme udviklingen, blandt andet ved at støtte op om den digitaliseringsproces, som allerede er i gang i sektoren.

Under overskriften ”Det Digitale Vandselskab” (DDV) arbejder branchen på at fremme digitaliseringen og skabe en fælles rammearkitektur. En sådan udvikling vil regeringen støtte op om, og særligt tilskynde at igangsatte projekter kan være til gavn for den samlede sektor. Det kan blandt andet handle om at digitalisere procedurer, som i dag foregår manuelt.

Der kan søges om tilskud til projekter der konkretiserer og dokumenterer værdiskabelsen og effektiviseringspotentialet i vandsektoren ved digitalisering, fx indenfor emnerne:
• Nedbringe energiforbrug og vandtab samt overvåge vandkvaliteten, ved test, udvikling og demonstration af nye digitale systemer eller instrumenter, til automatisk styring og kontrol af indvinding, vandkvalitet, produktion og distribution i vandsektoren.
• Højne effektiviteten i vandsektoren ved test, udvikling og demonstration af miljø- og omkostningseffektive løsninger.

Marked
I Danmark består markedet for digitale løsninger af Vandforsyningsselskaber af 2.600 drikkevandsselskaber og 1.000 rensningsanlæg. På globalt plan er markedet for automation og kontrol i vandsektoren i 2013 på godt 4 mia. $. Markedet vurderes, at være i kraftig vækst over de næste år, og der er således et stort fremtidigt markedspotentiale på området.


Tilbage til opslag - Vand og klimatilpasning

Tilbage til hovedopslag Program for Grøn Teknologi 2013