Industrielle fyringsanlæg - MUDP 2012

Der kan søges tilskud til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter, af miljøeffektive tekniknologier til industrielle fyringsanlæg, herunder teknologier, der:
– Nedbringer industriens ressourceforbrug og understøtter mere bæredygtig produktion, bl.a. gennem udnyttelse og genanvendelse af industrielle delstrømme
– Reducerer emissioner fra industrielle fyringsanlæg (også < 50MW)
Frembringelsen af el- og varme i industrielle fyringsanlæg er en ressourceforbrugende industriel proces med stort potentiale for at reducere miljøpåvirkningen. Traditionelt set betragtes kraftværksbranchen som den mest forurenende branche i Danmark. Samtidig har danske leverandører af miljøteknologi til kraftværksbranchen international ekspertise og vil derfor kunne være frontløbere inden for mere bæredygtige løsninger. Dansk energiproduktion er under omlægning til produktion af energi med brændsler såsom biomasse, affald, gas eller andre alternative brændsler

Projekterne kan med fordel rettes mod industrier og fyringsanlæg, der er omfattede af EUs industrielle emissions direktiv, så resultaterne kan indgå i regeringens strategi om at højne BAT niveauet i BREF-dokumenterne. Miljøeffektive teknikker til optimering af ressourceforbrug og/eller nedbringelse af emissioner fra både store fyringsanlæg (> 50 MW) og mindre og mellemstore fyringsanlæg (<50 MW) kan spille ind til såvel BREF-dokumentet for store fyringsanlæg som BREF-dokumenter for andre industrier med potentiale for reduktion af emissioner fra industrielle fyringsanlæg og dertil knyttede støtteanlæg.

Der vil ved udvælgelse af projekterne blive lagt vægt på det miljømæssige potentiale og potentialet i, at de miljøeffektive teknikker kan danne baggrund for nuværende eller fremtidige revisioner eller udarbejdelser af BREF-dokumenter.

Et beslægtet delområder om Reduktion af luftforurening fra virksomheder og energianlæg er medtaget under hovedområdet Luft og støj.

Retur til Forurenende virksomheder

Retur til hovedopslag