MUDP 2014 - Reduktion af støj fra bygge- og anlægsarbejder

Der kan søges tilskud til projekter, som omfatter udvikling, test og/eller demonstration af mindre støjende maskiner og metoder på byggepladser

Supplerende bemærkninger

Der er gennem tiden udviklet støjsvage entreprenørmaskiner, ligesom der er fundet mindre støjende metoder til byggeri og nedrivning. Alligevel er støjen et væsentligt problem ved bygge- og anlægsprojekter, især for større anlægsprojekter i byer, hvor folk bor tæt.

 

Miljøstyrelsen vil ved vurdering af nye projektforslag særligt prioritere løsninger, som opfylder et eller flere af følgende kriterier:

  • Helt nyt tiltag eller opfølgning på eksisterende tiltag for at fremme støjbekæmpelsen.
  • Støjsvage løsninger som er lige så anvendelige og ikke er væsentligt dyre end traditionelle løsninger.
  • Løsningerne som tager hensyn til andre væsentlige parametre, såsom effektivitet, ydeevne, emissioner og sikkerhed.


Baggrund

Et projekt udført for Miljøstyrelsen viser, at der er potentiale for øget anvendelse af støjsvagt udstyr på danske byggepladser og desuden for eksport. Rapporten om bekæmpelse af støj fra byggepladser omhandler bekæmpelse af støj fra byggepladser og indeholder en række forslag til udviklingsprojekter: Miljøprojekt nr. 1409, 2012

 

Inden for tilskudsordningen ”Miljøeffektiv teknologi” er der tidligere udviklet og afprøvet en semi-aktiv lyddæmper til store motorer. Læs rapporten om semi-aktive resonator-dæmpere til dæmpning af lavfrekvent støj: Miljøprojekt 1377, 2011

 

Faglig kontaktperson: Frank Pedersen, tlf. 72 54 45 60, e-mail:

 

Tilbage til opslag om støj

Tilbage til hovedopslag