Til brug for vores arbejde med sitet sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

FAQ om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Vil du søge om tilskud til miljøeffektiv teknologi, så skal du udfylde og indsende et ansøgningsskema. Husk at læse vejledningen, som er bagerst i skemaet.

Herunder er desuden samlet en række typiske spørgsmål og svar.

Må man skrive sin ansøgning på engelsk?

Man må gerne skrive hovedparten af sin ansøgning på engelsk (projektbeskrivelse, aktivitets- og tidsplan og bilag). Hovedoplysninger og budget skal skrives på dansk. Ansøgninger på engelsk skal også indeholde et dansk resume med vægt på formål, afgrænsning og hovedresultater. Det danske resumé bør indsættes umiddelbart efter hovedoplysningerne i ansøgningen.

Får man en kvittering, når ansøgningen er indsendt ?

Hvis man indsender en ansøgning pr. e-mail, får man automatisk et standard svar retur pr. e-mail indenfor kort tid. Hvis man har modtaget sådan en standard-kvitteringsmail kan man regne med, at ansøgningen er modtaget i Miljøstyrelsen. Fire til fem hverdage efter ansøgningsfristen sender Miljøstyrelsen en kvitteringsskrivelse pr. e-mail. I skrivelsen står der, hvornår man kan forvente at få svar på sin ansøgning. Sagsbehandlingstiden er typisk 10 – 12 uger. Den kan være længere, hvis ansøgningsfristen ligger i maj/juni. 

Må man sende en ansøgning ind efter ansøgningsfristens udløb?

Ansøgninger der modtages efter ansøgningsfristens udløb får afslag. Så send altid ansøgningen i god tid inden fristens udløb.

Skal udviklingsprojekter beskæftige sig med helt ny teknologi? eller kan man videreudvikle på allerede kendt teknologi?

Projekterne skal som udgangspunkt have teknologisk nyhedsværdi, men afhængig af den konkrete situation, kan der i en del tilfælde være tilstrækkelig nyhedsværdi i fx: 
a) en videreudvikling af kendte løsninger, 
b) kobling af kendte teknologier på en ny måde/til nye formål og 
c) tilpasning af teknologi, der giver billigere løsninger end dem, der er i anvendelse.

Skal man have/er det en fordel at have en samarbejdspartner?

Det er ikke noget krav, at man har en samarbejdspartner. Men det kan i en del tilfælde give et bedre projektresultatet at inddrage kompetencer fra andre parter, som hovedansøgeren ikke selv råder over. Derfor vil samarbejde på tværs af virksomheder, vidensinstitutioner og aftagere af teknologi ofte blive bedømt positivt.

Skal Miljøstyrelsen inddrages i aftaler om IPR-rettigheder?

Miljøstyrelsen skal ikke inddrages i udformning af aftaler om IPR-rettigheder. Tilskudsmodtageren er ansvarlig for at indgå aftaler med samarbejdspartere og underleverandører, således, at der er klarhed om roller og bidrag til projektet samt omkring evt. rettigheder til projektresultater m.v. Se bl.a. bekendtgørelse nr. 1092 af 09.09.2015 om MUDP, § 9 og §12. 

Bekendtgørelsen finder du her 

Kan man anvende en fast timepris i budgettet til et MUDP projekt?

Nej. Personaleomkostninger skal fastsættes ud fra faktiske lønomkostninger baseret på medarbejdernes bruttoløn og en timenorm på 1628 timer pr. år. Dertil kan lægges et overhead (tillæg), som skal dække over såkaldte generalomkostninger knyttet til projektet, som ikke fremgår selvstændigt i budgettet. I vejledningen bagerst i ansøgningsskemaet kan man finde mere information om opgørelse af timepriser og overhead. Hvis man på ansøgningstidspunktet ikke ved præcis hvilke medarbejdere, der skal arbejde på projektet, og/eller i hvor stort omfang de enkelte medarbejdere, skal bidrage til projektet, så kan man i budgettet anvende en gennemsnitlig timepris baseret på de faktiske lønomkostninger for flere medarbejdere. Ved regnskabsaflæggelse skal de faktiske lønomkostninger for de enkelte medarbejdere anvendes.

Hvorfor kan ansøgere ikke mere anvende en fast timepris?

MUDP har vurderet, at overholdelse af gruppefritagelsesforordningen, som MUDP er baseret på, bedst sikres ved, at alle ansøgere opgør deres personaleomkostninger ud fra de faktiske lønomkostninger. Ansøgere kan altså ikke som tidligere anvende en fast timepris inkl. overhead. 

Hvad kan indgå i overhead (tillæg for generelle omkostninger)?

Overhead kan dække over generalomkostninger direkte knyttet til projektet fx udgifter til husleje, kontormøbler, vand, varme, it-udstyr, telefon & internet o.lign. Den overheadsats, der ganges med for at få den endelige timepris pr. medarbejder, skal kunne dokumenteres med revisorerklæring, hvis der modtages tilskud til projektet. Dette gælder ikke for statsinstitutioner, der er underlagt Rigsrevisionen. I vejledningen bagerst i ansøgningsskemaet kan man finde mere information om opgørelse af timepriser og overhead.

Hvad gør man, hvis man ikke har et godkendt årsregnskab ?

Hvis det er fordi, firmaet er nyt, og derfor ikke har nået at aflægge regnskab, så skal der vedlægges anden dokumentation for, at firmaet er solvent og kan forventes fortsat at eksistere, når projektet skal afsluttes og afrapporteres.

Hvis det er fordi, årsregnskabet er under godkendelse, skal man vedlægge sidste års godkendte regnskab og eftersende det nye regnskab, når det er endelig godkendt og underskrevet.

Må man lave budgettet mindre detaljeret end normalt, når der er tale om større projekter (tilskud over 5 mio. kr.)?

MUDP’s budgetskema lægger op til et detaljeringsniveau, hvor budgettet er fordelt først på et antal arbejdspakker, dernæst på leverancer, dernæst på hver aktivitet og til sidst på hver medarbejder. Ved beløbsmæssigt store projekter, hvor der indgår flere ansøgere, og der er mange leverancer kan dette give en unødigt høj kompleksitet, og budgettet kan være vanskeligt at overskue. Det er i sådanne tilfælde acceptabelt, at budgettet kun fordeles ned på leveranceniveau og derefter på hver ansøger (virksomhed/organisation). Man kan således ved større projekter (tilskud over 5 mio. kr.) undlade at opdele budgettet på aktiviteter og medarbejdere.

Hvad er kravet til revision af et regnskab for et projekt, der gennemføres af flere parter?

Kravet om revision af regnskab gælder for projekter, der modtager tilskud på mere end 100.000 kr. Revisorpåtegningen gælder for det samlede regnskab. Hvis der er flere partnere i et projekt, så er det det samlede regnskab, der skal revideres, inklusive regnskab for den/de partner(e), der modtageret tilskud på < 100.000 kr. Hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt, at en enkelt revisor reviderer det samlede regnskab inklusive regnskaberne fra de enkelte partnere, eller om de enkelte partnere anvender egne revisorer for delregnskaber og samarbejder med den overordnede ansvarlige revisor for det samlede regnskab, er op til det enkelte projekt at afgøre. Med mindre den sidste løsning er væsentligt fordyrende for projektet.

Hvordan kan man organisere sig omkring et fyrtårnsprojekt?

I et fyrtårnsprojekt, hvor der demonstreres miljøteknologiske løsninger i fuldskala, vil der ofte indgå en række projektparter, for at få den samlede løsning realiseret. Det rejser nogle spørgsmål om bl.a. rollefordeling, efterfølgende ejerskab af anlæg og mulig overdragelse af teknologi. Det skal derfor nøje overvejes, hvordan parterne organiserer sig omkring et fyrtårnsprojekt, herunder hvem der indgår i ansøgerkredsen, og hvem der indgår som underleverandør. 

MUDP har beskrevet to modeller for organisering af fyrtårnsprojekter, som man lade sig inspirere af

Kan man søge tilskud til et fyrtårnsprojekt i udlandet?

Man kan godt søge tilskud til at gennemføre et projekt i udlandet, men man skal være opmærksom på, at der gælder de samme krav til projektet også med hensyn til miljøeffekt. Det betyder, at der også for anlæg/løsninger i udlandet skal gælde, at miljøeffekten af anlægget/løsningen skal række udover vedtagne EU- og danske miljøstandarder(lovkrav).

Hvor detaljeret skal en fase 1 ansøgning om tilskud til fyrtårnsprojekter være?

Ved første øjekast kan ansøgningsskemaet til en fase 1 ansøgning ligne et almindeligt MUDP ansøgningsskema. En fase 1 ansøgning skal indeholde de samme indledende oplysninger som andre ansøgninger. Den skal også være fyldestgørende beskrevet i forhold til miljømæssigt potentiale, erhvervsmæssigt potentiale samt projektets potentiale som fyrtårnsprojekt. Der skal også angives et overordnet budget og nogle overordnede arbejdspakker, som giver indblik i projektets forløb. Det er især disse punkter bestyrelsens skal bruge som grundlag for sin vurdering af fase 1 ansøgningen. Forenklingen kommer senere i ansøgningsskemaet, fx skal der ikke redegøres for detaljerede projektaktiviteter, tidsplaner, formidling og organisering, og der skal ikkelaves et detaljeret budget.

Kan offentlige myndigheder, fx en kommune eller region, være (med)ansøger på et projekt?

Nej, offentlige myndigheder kan hverken være hovedansøger eller medansøger og kan derfor ikke få tilskud under MUDP, fordi offentlige myndigheder ikke falder ind under kredsen af mulige ansøgere i MUDP lovens § 8. 

Hvordan kan offentlige myndigheder bidrage til et projekt?

En kommune, en region, en styrelse, et direktorat eller anden offentlig myndighed kan bidrage til et projekt i form af fx. at stille arealer, forurenet grund, bygninger, udstyr o.lign. til rådighed i projektets løbetid. Offentlige myndigheder kan fx. også deltage med arbejdstimer. Den offentlige myndigheds bidrag skal i så fald værdisættes og fremgå af budgettet som offentligt tilskud og kan ikke regnes med som en del af ansøgernes medfinansiering.  Ved værdisætningen kan beløbet fastsættes til ”nul”, hvis projektet ikke forårsager noget væsentligt slid eller væsentlige ændringer fx. på udstyr, arealer og bygninger eller, hvis den offentlige myndigheds bidrag ikke udgør nogen værdi (fx. en forurenet grund).

Offentlige myndigheder kan indgå som underleverandør i et projekt, hvor de honoreres for deres bidrag.

Et MUDP projekt kan have glæde af at samarbejde med andre projekter, når der er gensidig synenergi for begge projekter i samarbejdet. Når det projekt, der ønskes samarbejde med, gennemføres af en offentlig myndighed, og projekterne er økonomisk uafhængige af hinanden, og samarbejdet ikke er en forudsætning for, at MUDP projektet kan gennemføres, skal  MUDP projektet ikke værdisætte det bidrag, det får ud af samarbejdet med den offentlige myndighed. 

Kan offentlige myndigheder bidrage økonomisk til et projekt?

Ja, offentlige myndigheder kan bidrage økonomisk til et projekt. Hvis offentlige myndigheder bidrager med et økonomisk tilskud, skal det fremgå af budgettet som offentligt tilskud, og tilskuddet kan ikke regnes med som en del af ansøgernes medfinansiering. Tilskuddet skal lægges sammen med tilskuddet fra MUDP og således indgå i beregningen af hvilket tilskud der kan ydes til projektet fra MUDP. Det er den samlede offentlige tilskudsprocent, der skal overholde de maximale statstøtte tilskudsprocenter for MUDP.

 

Hvad er en offentlig virksomhed?

Ifølge § 8 i MUDP loven kan offentlige virksomheder søge om tilskud under MUDP programmet. Offentlige myndigheder er ikke nævnt i § 8, og kan derfor ikke søge om tilskud. Det rejser spørgsmål om, hvordan der sondres mellem offentlige virksomheder og offentlige myndigheder. MUDP skelner mellem følgende to typer af organisationer:

  • Betegnelsen ”en offentlig virksomhed” bruges om en offentlig organisation, der udøver faktisk forvaltningsaktivitet såsom drift af spildevandsanlæg, affaldshåndtering, transport og lignende og hvor organisationen er udskilt i en selvstændig virksomhed i en selvstændig juridisk enhed med selvstændig  ledelse og regnskab. En offentlig virksomhed kan fx være et spildevandsselskab, affaldshåndteringsselskab eller regionalt trafikselskab.

  • Betegnelsen ”en offentlig myndighed”, bruges om en offentlig organisation, der udsteder regler og træffer forvaltningsafgørelser. Det kan være f.eks. at nedlægge forbud, give påbud, give tilladelser, give dispensation og give afslag. En offentlig myndighed kan være et ministerium, en styrelse, et direktorat, en kommune, en region og lignende.