Til brug for vores arbejde med sitet sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Gamle bildæk er en værdifuld råvare

Verdens største virksomhed for genanvendelse af bildæk er dansk ejet. Den hedder Genan, ligger i Viborg og opfører fuldautomatiske forarbejdningsanlæg i Tyskland.

Bunke med daek

Neddelte daek

Hvert år kasseres der på verdensplan 12,5 millioner tons dæk. Det er en enorm mængde dæk, som bogstaveligt talt fylder i landskabet, hvis de ikke genbruges. EU gennemførte i 2006 et totalt forbud mod at deponere dæk på lossepladser, men spørgsmålet er hvad man så skal gøre med dækkene; brænde eller genanvende dem? Genans holdning er klar: ”Kasserede dæk skal betragtes som en råvare, der bør genanvendes og skabe nyt liv i andre produkter. Det er spild af ressourcer at brænde en råvare!”  Virksomheden har både videnskabeligt og praktisk noget at have sin holdning i!

Fra Viborg til verdensmarkedet
Genan neddeler gamle dæk. Det er en proces, som fører dækkene tilbage til deres tre primære bestanddele: gummi (67%) metal og tekstiler. Genan er ikke den eneste virksomhed, der neddeler dæk. Genan har udviklet sin egen teknologi, der resulterer i en ensartet høj kvalitet af gummipulver og gummigranulat og samtidig minimerer ressourceforbrug og omkostninger.
Genans historie begynder i 80erne. Den nuværende hovedaktionær, Bent A. Nielsen, tog initiativ til at udvikle en fabrik, der som den første i Danmark skulle neddele brugte bildæk. Det blev til Genan, som på sit anlæg i Viborg i dag kan behandle 80% af alle kasserede dæk i Danmark. I 2003 etablerede Genan verdens største genanvendelsesfabrik for kasserede dæk ved Berlin. Den er i 2008 fulgt op af en fabrik i Nordrhein-Westfalen og med yderligere en fabrik i Bayern i 2010 får Genan kapacitet til at behandle 30% af alle kasserede dæk i Tyskland. Genan er ved at etablere sig i USA og planlægger at opføre 15 store fabrikker globalt i løbet af de næste otte år. Visionen er 10% af verdensmarkedet.

Nøglefærdige fabrikker
Genans foreløbig 19 års erfaring med genanvendelse af dæk har givet virksomheden unik know-how på en række områder. Et område er selve procestilrettelæggelsen; her har Genan udviklet en fuldautomatiseret teknik, der kan betjenes af få medarbejdere og som sikrer en meget høj kvalitet. Det er denne teknik, som gør at Genan i dag kan tilbyde nøglefærdige fabrikker der, hvis de arbejder i døgndrift kan behandle op til 100.000 tons dæk årligt.
Kunstgræsbaner og asfaltblanding
Et andet af Genans ekspertiser er anvendelsen af de 67% gummigranulat, der kommer ud af et gammelt bildæk. Genan har udviklet et produktprogram af gummipulver og –granulater, som kan indgå i meget forskellige produkter og formål. For eksempel faldunderlag på legepladser, underlag i atletik- og kunstgræsbaner, maling, gulvbelægning og dækproduktion. En nyere type anvendelse er især værd at fremhæve: Når asfalt får tilført gummipulver bliver det mindre følsomt for temperatursvingninger, holder længere og støjer mindre. Genans gummipulver indgår bl.a. i asfalttilsætningen Road +.

Den danske model
Den danske model forbindes som regel med den særlige indretning af vores arbejdsmarked, men der findes også en ”dansk model” på dækområdet. Den spiller en væsentlig rolle i Genans succes. Modellen omfatter en statslig gebyrordning, hvor importører og fabrikanter af dæk betaler gebyr af dæk, der bringes på markedet i Danmark. De kasserede dæk indsamles af registrerede indsamlere. Indsamlerne afleverer derefter dækkene til f.eks. Genans fabrik i Viborg. Ordningen fungerer effektivt fordi værksteder m.v.  kan komme af med gamle dæk billigt og nemt – og derfor ikke har incitament til at smide dem i naturen - og fordi indsamlerne får tilskud til dækning af omkostningerne ved affaldshåndteringen. Den danske model vækker interesse blandt lande, der endnu ikke har gennemført lovgivning på området.

Genanvendelse ER mere miljøvenligt end afbrænding
Genan har i 2008 fået foretaget en livscyklusanalyse som sammenholder genanvendelse med afbrænding af dæk i cementværker (den almindeligste form for afbrænding). Undersøgelsen er udført af det Danske Temacenter for Affald og Force Technology i samarbejde med det tyske miljøinstitut IFEU og den inddrager i alt ni typer af miljøeffekter. Konklusionen er overbevisende; på alle ni parametre – bl.a. reduceret olieforbrug og mindsket forsuring – er genanvendelse mere miljøvenligt end afbrænding.
”Brugte dæk er en enorm ressource og vores vision er klart, at alle dæk i verden genanvendes på en samfundsøkonomisk og miljømæssigt optimal måde” siger Lars Raahauge, direktør for forretningsudvikling. Og tilføjer; ”Opgaven er kæmpestor og vi forestiller os ikke, at Genan skal stå for det hele – vi er tilfredse med 10% af verdensmarkedet.”

Den danske model for indsamling og genanvendelse af dæk
Den danske model er etableret i 1995. Gebyrerne indbetales til Skat og udbetalingen af tilskud administreres af Dækbranchens Miljøfond. Ordningen har til formål, at sikre indsamling og nyttiggørelse af dæk, der kasseres i Danmark, for derved at undgå deponering på lossepladser og sikre en ressourcemæssig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres højere end energiudnyttelse. Ordningen sikrer at mere end 95% af de kasserede dæk indsamles og genanvendes. Ordningen bygger på Miljøministeriets bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk, senest ændret med bekendtgørelse nr. 148 af 16. februar 2009.
Læs mere på:
Dækbranchens Miljøfonds hjemmeside
Genan
Genan er med sin samlede kapacitet på 165.000 tons årligt en af verdens største virksomheder for genanvendelse af dæk. Virksomheden er etableret i 1990, har hovedsæde i Viborg og er tilstede i bl.a. Tyskland og USA. Genan har 120 ansatte.
Læs mere på: Genans hjemmeside

Danske succeshistorier - nyttige links


Miljøministeriet har samlet ti af de gode, danske historier om virksomheder, der har skabt vækst med miljøvenlige teknologier.

Læs alle historierne (på engelsk).

LCA centerets hjemmeside kan du finde eksempler på nogle af de virksomheder, der arbejder med livscyklustankegangen og/eller LCA på forskellig vis.

Teknologiportalen , der drives af GTS-institutterne, kan du finde eksempler på løsninger til virksomheder indenfor miljø- og energivirksomhed.