Til brug for vores arbejde med sitet sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Afsluttede projekter indenfor luftområdet

Projekter indenfor luftområdet gennemført under den miljøteknologiske indsats.

luftforurening 1170-400

Renere skibsfart

Low NOx dyser til skibe
MAN Diesel og Turbo har udviklet specielle indsprøjtningsdyser til tre af de motortyper der er produceret før 2000. Dyserne betyder reduceret udledning af  NOx. Miljøprojekt 1361, 2011.

Water-in-fuel emulsion as marine engine fuel for reduced NOx and particulate emissions
Projektet har udviklet teknologi til stabil vand-i-olie emulsion til brug i store skibsmotorer. Løsningen kan reducere dannelse af NOx. Miljøprojekt 1380, 2011.

Udvikling af partikelfiltre til skibe 
Et komplet partikelfilter blev udviklet og monteret på en af hovedmotorerne på færgen M/F Ærøskøbing for at undersøge reduktionsmulighederne for udledningerne af partikler fra marinemotorer, der kører på svovlholdig marine diesel olie (max. 0,1 % svovl). Forsøget viste, at det er teknisk muligt at rense røggassen ved sejllads på marine diesel olie for sundhedsskadelige dieselpartikler. Partikelfilteret kan fjerne mere end 80 % af partikerne fra røgen. Miljøprojekt nr. 1457, 2013.

Udvikling og demonstration af af et modulopbygget varmegenvindings- og skrubberanlæg til reduktion af SOx, PM, CO2 og NOx 
I projektet er gennemført landbaserede forsøg med et modulopbygget varmegenvindings- og skrubberanlæg til reduktion af SOx, PM, CO2 og NOx. Målet var at finde optimalt udstyr og driftsparametre for en effektiv SO2 og PM (sodpartikler) fjernelse fra en skibsmotor drevet på tung brændselsolie med højt svovlindhold. Miljøprojekt nr. 1430, 2012.

Exhaust Gas Scrubber Installed Onboard MV Ficaria Seaways
An exhaust gas scrubber able to remove SO2 has been installed in July 2009 as a retrofit onboard the DFDS vessel Ficaria Seaways (Tor Ficaria until July 2011) after a MAN 21 MW 2-stroke engine. The exhaust gas scrubber is able to operate in both a seawater (SW) and a fresh water (FW) mode and it has been tested while the ship was in normal operation. It has been in operation for 5630 hours (June 2012). The obtained results show, that it is possible to reduce the SO2 level to under 19 ppm in the exhaust gas. This corresponds to below 0.1 % sulphur in the fuel whereby it is possible to comply with IMO’s most strict sulphur requirement, which will prevail from January 2015. Environmental Project No. 1429, 2012. 

Reduction of SO2, NOx and Particulate Matter from Ships with Diesel Engines 
Hovedformålet med projektet har været, at undersøge konkurrencedygtige, miljøvenlig og velfungerende teknologier til reduktion af udledning af NOx, SO2 og partikler fra store diesel motorer til skibe. Projektet har fokuseret på EGR og EGC-skrubbere og hvilke synergieffekter, der kan opnås ved at kombinere disse to teknologier. Environmental Project No. 1510, 2014.

Optimering af LNG/batteridrift for dansk indenrigs færgefart
Hovedformålet med projektet har været, at undersøge muligheden for at sejle på LNG i kombination med batteridrift på overfart Spodsberg – Tårs, herunder hvilke miljøfordele det kan give, samt hvordan de økonomiske forhold vil være. Miljøprojekt 1647, 2015. 

Komplet efterbehandlingssystem til skibe
Projektet formål har været at udvikle, teste og optime et anlæg til rensning af udstødningsluft fra skibsmotorer. Systemet omfatter bl.a. SCR, skubber og energigenvinding. Miljøprojekt nr. 1857, 2016.

Remote sensing of sulphur and particle emission from ships 
Det primære fokus i projektet var bestemmelse af svovlindholdet i skibsbrændstoffer ved måling på skibenes røgfane (remote sensing) ved brug af omkostningseffektive sensorer, når skibe passerer Storebæltsbroen. Desuden er to andre, potentielle metoder til hurtig bestemmelse af svovlindholdet direkte i brændstoffet undersøgt. Projektets resultater tyder på, at de undersøgte metoder kan give et estimat af svovlindholdet, men at der er behov for yderligere udvikling for at gøre omkostningseffektiv overvågning til bedste praksis. Miljøprojekt nr. 1835, 2016.

Brændeovne og andre energianlæg

Miljøkat - En katalytisk enhed til røggasrensning på brændeovne og-kedler
Projektets formål var at udvikle en eftermonterbar enhed til katalytisk rensning af røggas fra eksisterende brændeovne og -kedler. Miljøprojekt nr. 1621, 2014.

Reduktion af NOx, formaldehyd og lugtgener fra biogasfyrede gasmotorer
Et forsøg på Vegger biogasanlæg viser, at SCR-katalysator kan rense for NOx på en biogasmotor uden at katalysatoren forgiftes. Miljøprojekt nr. 1434, 2012.

Reduktioner af luftforurening fra biomassefyrede energianlæg
Formålet med projektet er at udvikle et NOx-reduceringsanlæg baseret på teknologien SNCR (Selective Non Catalytic Reduction). Mijøprojekt nr. 1889, 2016. 

LOLE - Low Output Low Emission - Rentbrændende ovn med lav ydelse
Projektets formål var at udvikle en almindelig brændeovn, som kan brænde rent ved lav ydelse. Ovnens emissioner levede i de gennemførte sluttest op til målet om at overholde gældende DINplus krav og Svanekrav. Miljøprojekt nr. 1669, 2015.

BLE – Biomass Low Emission
Forgasning af biomasse i en modstrømsforgasser kan reducere emissioner af specielt partikler til luften i forhold til ved forbrænding i traditionelle risteanlæg. Der er i projektet gennemført forsøg med forgasning af biomasse (pil, kød- og benmel og skovflis) i et 100 kW anlæg. Miljøprojekt nr. 1700, 2015.

Svovlemissioner fra anvendelse af biogas
Formålet med projektet er at facilitere, at udbygning med biogas kan ske med minimal svovlemission. Ud fra en række målinger dokumenterer rapporten svovlbrinteindholdet (H2S) i biogas fra danske biogasanlæg hhv. før og efter svovlrensning. Der er gennemført både spotmålinger og kontinuerte målinger. Rapporten beskriver forskellige teknologier til svovlrensning. Omkostninger, fordele og ulemper ved de forskellige teknologier er beskrevet. Desuden rapporteres resultater af modelberegninger af omkostninger til svovlrensning afhængig af biogassens anvendelse, gasmængde og svovlindhold. Miljøprojekt nr. 1796, 2015.

Forprojekt om rensning af brænderøg for partikler
Forundersøgelsen omhandler test af elektrostatiske filtre monteret på en skorsten fra en brændeovn. Forundersøgelsen skal vise effekten på masse og antal af partikler i røggassen fra en brændeovn med et elektrostatisk filter monteret i toppen af skorstenen fra en brændeovn, med og uden elektrisk røgsuger, samt en eventuel effekt ved tilførsel af tilskudsluft, der afkøler røgen før filteret. Miljøprojekt nr. 1705, 2015.

Verifikation og videreudvikling af biomasseovn med meget lave NOx- og støv emissioner
Formålet med projektet var at afklare, om Dall Energys forbrændingsteknologi rummer nye muligheder for forbrænding af biomasse med meget lave emissioner. Miljøprojekt nr. 1883, 2016.

Sulfur trioxide measurement technique for SCR units 
The purpose of the project is the development of SO3 in situ measurement technique which will be suitable for industrial applications where SO2/SO3 emissions occur as e.g. SCR units of power plants and large ship engines running on heavy S-fuel. Miljøprojekt 1885, 2016.

Kontrol med afbrænding af affald i brændeovne
 
Projektet har haft til formål at måle emissionerne ved afbrænding af affaldstræ og udvikle løsninger, som kan afdække de tilfælde, hvor der er foretaget ulovlig afbrænding af affaldstræ eller af andre typer af ulovlig brændsel i private brændeovne. Miljøprojekt nr. 1870, 2016.

Reduktion af luftemissioner fra 400 kW halmkedel
Projektet havde til formål at udvikle en manuelt fyret halmkedel med lavere luftemissioner end de kedler, der allerede findes på markedet. Miljøprojekt nr. 1931, 2017

 

Vejtransport

Fremtidens tanktrailer
I projektet er der identificeret en række løsninger med det formål at reducere vægten af tanktrailere. Løsningerne er afprøvet ved produktion af en prototype, som indeholder de fundne vægtreduktioner. Vægtreduktionerne er fordelt på næsten alle dele af tanktraileren og reducerer vægten med 28%. Sammenlagt er der gennem projektet identificeret vægtbesparelser på 2673 kg, som kan spares på en almindelig tanktrailer for derved at øge nyttelasten. Miljøprojekt nr. 1624, 2014.

Improved system performance for automotive exhaust cleaning
Formålet med projektet har været at udvikle en løsning, der med større præcision kan bestemme indholdet af ammoniak i AdAmmine beholderne, så systemet til NOx reduktion fungerer mere effektivt. Projektrapporten er på engelsk. Environmental project No. 1645, 2015.

Energieffektiv e-scooter til professionelle transportopgaver
Udvikling af en e-scooter med en høj bæreevne på omkring 250 kg og en rækkevidde på 160 km per opladning. Det overordnede mål var at udvikle et køretøj, der er fire-fem gange mere energieffektivt end en benzinscooter. Projektet er gennemført af Industrial Electric Vehicle ApS. Det rådgivende ingeniørfirma CUVA Aps og DTU deltog i udviklingen. Miljøprojekt 1570, 2014.

Opgradering af efterbehandlings-systemer på Movias Euro IV, Euro V og EEV busser
Der afrapporteres test af 3 forskellige SCR-katalysystemer til reduktion af NOx udledning kombineret med partikelfiltre. Forsøget har varet et år. Der er testet på 9 busser, der kører for Movia. Der er endvidere målt udledning fra 2 referencebusser. Forsøget vidste, at det er muligt at eftermontere kombinationssystemer, der både renser røgen for NOx og partikler, på Euro 4 og Euro 5 busser, Med virkningsgrader på 75-90 % for NOx og over 99 % for partikler. Miljøprojekt nr. 1795, 2015.

EmiLowNOx - En katalytisk enhed for reduktion af NOx fra dieselmotorer 
Formålet med projektet er at udvikle og designe et simpelt NOx-reducerende system, som ikke er afhængigt af AdBlue (urea), og som kan leveres til en væsentlig reduceret pris. Miljøprojekt nr. 1832, 2016.



Ikke vej-gående maskiner

Røgrensning til entreprenørmaskiner
Projektets overordnede formål har været at videreudvikle og implementere løsninger til reduktion af luftforurening fra entreprenørmaskiner. Herunder også udvikling af en mobil måleplatform til brug ved on-site målinger, så det sikres, at de målte emissioner reflekterer realistiske driftsforhold. Miljøprojekt nr. 1881, 2016.