Til brug for vores arbejde med sitet sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Ansøgningsrunde 2012

Herunder er tekst om indkaldelse af ansøgning til MUDP 2012. Fristen var 21. september kl. 12. Der kan ikke indsendes flere ansøgninger. Der kommer ikke flere runder i 2012.

*********************************************************

Der indkaldes hermed ansøgninger til Miljøministeriets Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Formålet er at hjælpe danske virksomheder med at udvikle og demonstrere nye og mere effektive miljøløsninger.

Miljøministeriet indkalder ansøgninger om tilskud til udviklings-, test- eller demonstrationsprojekter inden for fem hovedområder:

- Vand og klimatilpasning
- Ressourcer og affald – mindre affald og mere genanvendelse
- Luftforurening og støj – i byen og fra skibsfarten
- Kemikalier – alternativer til problematiske kemikalier
- Forurenende virksomheder – industri

Klik på et hovedområdet herover for at se en nærmere beskrivelse af de emner, der kan søges indenfor.

Indenfor alle hovedområder kan der søges om at gennnemføre projekter i både Danmark og udlandet (fokus på bl.a. Brasilien, Rusland, Indien og Kina). Supplerende information om projekter i udlandet (PDF).

Der er samlet afsat 40 mio. kr. til fordeling i 2012.

Ansøgere skal indsende et udfyldt og underskrevet ansøgningsskema.

Ansøgninger skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 21. september 2012 kl. 12.00.

Ansøgninger sendes med e-mail og skal mærkes i titelfeltet med: ”MUDP 2012 – (anfør projekttitel)”. Ansøgnings-skemaet, der skal underskrives, skal vedhæftes e-mailen i PDF-format.

Ansøgninger kan sendes på papir og skal så mærkes på kuverten med ”MUDP 2012”. Ansøgningsskemaet, der skal underskrives, og evt. bilag skal indsendes i 1 eksemplar – uden ringbind eller anden form for indbinding.

Adresse og kontaktoplysninger:
Miljøstyrelsen
Miljøteknologi,
Strandgade 29,
1401 København K
Tlf.: 72 54 40 00
e-mail:

Læs mere om MUDP tilskudsordning , bl.a. tilskudsprocenter, tilskudsvilkår, vurdering af ansøgninger m.m.


Sekretariatet for MUDP

Sekretariatet for MUDP hjælper virksomheder, iværksættere og forskere med at få et bedre grundlag for udvikling af miljøteknologi, så teknologierne målrettes til forventningerne til fremtidens miljøudfordringer i DK, EU og globalt.

Du kan kontakte sekretariatet via mail på:

eller på telefon 72 54 40 00

Læs mere om sekretariatet her